Budgetskabelon

Et budget giver overblik over din økonomi. Dit budget viser, om dine indtægter og udgifter går op, både de faste, de variable og dem, du ikke kan forudse, og det gør det lettere at se, hvor mange penge du reelt har tilbage hver måned.

Herunder kan du hente vores gratis budgetskema og se, hvordan du udfylder dit budgetskema post for post. Du får også de fem trin, der gør forskellen mellem et budget, du lægger én gang, og et godt budget, du faktisk bruger hele året.

Har du allerede lagt et budget før, og skred det efter et par måneder, så spring ned til afsnittet om budgetkonto. Det er som regel dér, det går galt, og ikke i selve skemaet.

Hent vores gratis budget skabelon

Vores budgetskabelon er et regneark, hvor alle poster ligger klar. Du skriver dine egne tal ind, og resten regner sig selv ud. Det gratis budgetskema kræver ingen oprettelse, og du kan lægge dine egne poster til, hvis din økonomi ikke ligner alle andres.

• Få overblik over alle dine faste og variable udgifter
• Beregn dit månedlige rådighedsbeløb automatisk
• Find de unødvendige udgifter, du betaler uden at bruge
• Se, om dine indtægter dækker alle dine regninger hver måned
• Overhold dit budget, fordi hele din økonomi står samlet ét sted

Et retvisende budget er ikke det samme som et pænt budget. Et realistisk budget skal tage udgangspunkt i tallene fra din netbank, ikke i det, du regner med at bruge. Det er hele forskellen på et budget, der holder, og et, der ser rigtigt ud i en uge.

Hvorfor det er værd at lægge et budget

Et budget giver overblik over din økonomi, og det er sjældent det, folk tror, de får ud af det. De fleste regner med at skulle spare. Det, de får, er ro: en måned, hvor de ved, at alle regninger bliver betalt, og hvor de kan bruge penge uden dårlig samvittighed, fordi der er taget højde for det hele.

Konkret er der fire ting, dit budget gør for dig:

• Du ved, om dine indtægter dækker dine udgifter. Det lyder banalt, men mange har aldrig regnet det efter og lever på en fornemmelse.
• Du kan betale alle dine regninger til tiden. Rykkergebyrer og renter på for sent betalte regninger er penge, der ikke går til noget.
• Du kan lægge en fast opsparing ind. Opsparing, der er budgetteret, bliver til noget. Opsparing af det, der er tilbage sidst på måneden, gør sjældent.
• Du kan svare banken. Skal du låne til bolig eller bil, vil banken se dit forbrug og dit rådighedsbeløb. Et budget er svaret.

Og så er der den fjerde ting, ingen nævner: et budget gør det muligt at sige nej til noget uden at skulle diskutere det. Tallet siger det for dig.

Sådan lægger du et budget i fem trin

Rækkefølgen betyder noget, når du skal lægge et budget. Starter du med alle dine udgifter, ender du med at tilpasse dem til det, du gerne vil have råd til. Starter du med indkomsten, arbejder du med de tal, der faktisk er, og så bliver dit budget brugbart fra dag ét.

De fem trin herunder følger rækkefølgen i skabelonen, så du kan udfylde dit budgetskema, mens du læser med.

Trin 1: Saml alle dine indtægter

Først registrerer du dine forventede indtægter efter skat. Løn, SU, pension, dagpenge fra din a kasse, offentlige ydelser som boligstøtte og børnepenge, og eventuelle indtægter fra udlejning eller bijob. Tallene står i din netbank, og det tager ti minutter at hente et halvt års kontoudtog frem.

Er I to om økonomien, skal begge indtægter med, også selv om I holder pengene adskilt. Et budget, der kun dækker den ene halvdel af husstanden, siger ikke noget om, hvorvidt indtægterne dækker udgifterne.

Svinger din indkomst fra måned til måned, så brug gennemsnittet af de seneste tolv måneder og ikke den bedste måned. Det er den enkeltstående vigtigste beslutning i hele dit budget, fordi alle andre poster regnes ud fra den.

Trin 2: Skriv dine faste udgifter ind

Dine faste udgifter er dem, der er aftalt på forhånd og trækkes automatisk. Fx husleje eller boliglån, el, vand og varme, forsikring, fagforening og a kasse, internet, telefon, transport, abonnementer og afdrag på lån og gæld. Det er den gruppe, der fylder mest i de fleste budgetter, og derfor den, det betaler sig at bruge mest tid på.

Her går de fleste galt i byen på ét punkt: de husker kun de månedlige udgifter. Men ejendomsskat, licens, kontingenter, forsikringer og tandlæge kommer ofte kvartalsvis eller en gang om året. Hver enkelt regning er til at leve med. Lagt sammen svarer de tit til en hel månedsløn, og de rammer aldrig jævnt fordelt over året.

Løsningen er at dele årets udgifter med tolv og sætte en tolvtedel ind som en fast månedlig post. Så bliver december ikke længere en overraskelse, du betaler af på i januar.

Når alle dine faste udgifter betales via betalingsservice, bliver det både lettere at overholde dit budget og lettere at se, hvad der reelt er tilbage. Du slipper for at huske forfaldsdatoer, og du kan se på én konto, om alle regninger betales til tiden.

Trin 3: Sæt tal på de variable udgifter

De variable udgifter dækker mad, dagligvarer, tøj, fornøjelser, gaver, ferier og fritidsaktiviteter. Det er dem, du selv bestemmer over, og derfor også dem, der kan justeres, hvis budgettet ikke går op.

Gæt ikke. Læg de seneste tre måneders forbrug sammen pr. kategori i netbanken og brug gennemsnittet. Næsten alle undervurderer dagligvarer med 20 til 30 procent, fordi indkøbene ligger spredt ud over mange små køb, ingen lægger sammen.

Går dit budget ikke op, er det her, du kan justere dit budget uden at ændre noget grundlæggende. En fast udgift kræver en opsigelse eller en flytning. En variabel udgift kræver kun, at du ved, hvad der går til den.

Trin 4: Afsæt en post til uforudsete udgifter

Et godt budgetskema indeholder altid en post til uforudsete udgifter. Vaskemaskinen, tandlægen, bilen til syn, en rudeskade eller en rentestigning. De kommer, man ved bare ikke hvornår.

Lægger du 500 til 1.000 kr. til side hver måned, står du langt stærkere, når noget går i stykker, og du undgår at et almindeligt uheld bliver til et forbrugslån. Pengene skal stå på en opsparingskonto og ikke på lønkontoen, hvor de bliver brugt uden at nogen bemærker det.

Posten er også det, der adskiller et budget, der holder, fra et, der skrider i måned tre. Uden den bliver hver eneste uventede regning til en afvigelse, og et budget, man alligevel ikke kan overholde, bliver hurtigt et budget, man holder op med at kigge på.

Trin 5: Find de unødvendige udgifter

Når det hele står i skabelonen, bliver det tydeligt, hvad der går til noget, du ikke bruger. Streamingtjenester, du har glemt, forsikringer, der dækker det samme to gange, og abonnementer, der blev tegnet til en gratis prøvemåned for halvandet år siden.

Det er sjældent ét stort beløb. Det er fem til ti små, der tilsammen ofte ligger mellem 500 og 1.500 kr. om måneden. De penge går direkte til dit økonomiske råderum, når de er væk, og det er den hurtigste vej til en mere sund økonomi, uden at du behøver ændre noget i hverdagen.

Sådan ser et budgetskema ud

Posterne i budgetskemaet hører til en af fire grupper. Får du dem alle med, er dit budget retvisende. Mangler én gruppe, skrider det, uanset hvor omhyggeligt resten er udfyldt.

Post i budgetskemaet	Eksempler
Indtægter	Løn efter skat, SU, pension, dagpenge, boligstøtte, børnepenge
Faste udgifter	Husleje, boliglån, el, varme, forsikring, fagforening og a kasse, internet, afdrag på gæld
Variable udgifter	Mad, tøj, transport, fornøjelser, gaver, ferier, fritidsaktiviteter
Uforudsete udgifter	Reparationer, tandlæge, selvrisiko, rentestigninger
Rådighedsbeløb	Indtægter minus alle udgifter

Er dit rådighedsbeløb negativt, er dit budget ikke forkert. Det fortæller dig noget, du havde brug for at vide, og det er langt billigere at opdage i et regneark end på kontoen.

Overhold dit budget med en budgetkonto

Et budget på papir holder sjældent af sig selv. Det, der får dit budget til at virke i praksis, er at dele pengene op, så de faste udgifter ikke ligger på samme konto som dagligvarerne.

Opsætningen med to konti er enkel. Du opretter en budgetkonto, som alle faste udgifter betales fra via betalingsservice, og bruger din almindelige konto som forbrugskonto til alt det andet. Hver måned, når lønnen går ind, overfører du det beløb til budgetkontoen, som dine månedlige udgifter kræver. Det, der bliver stående på forbrugskontoen, er dit månedlige rådighedsbeløb.

Fordelen ved en budgetkonto er, at du ikke længere skal huske, hvornår dine regninger betales. Er der penge på kontoen, bliver de trukket. Og det, der står på forbrugskontoen, kan du bruge uden at regne efter først. Det er den enkleste måde at overholde dit budget uden at føre regnskab hver dag.

De fleste banker opretter en budgetkonto uden gebyr, og du behøver ikke skifte bank for at få en. Det tager typisk et par minutter i netbanken, og bagefter skal betalingsservice-aftalerne flyttes over på den nye konto.

Sådan finder du beløbet til din budgetkonto

Tag summen af alle dine faste udgifter for et helt år, inklusive de kvartalsvise og de årlige, og del med tolv. Det tal er den faste månedlige overførsel til din budgetkonto. Ligger det på 14.400 kr., overfører du 14.400 kr., også i de måneder hvor de faktiske træk kun er 11.000. Overskuddet bliver stående og dækker de måneder, hvor ejendomsskatten falder.

Læg 3 til 5 procent oveni som luft. Priser stiger i løbet af året, og en budgetkonto, der lige akkurat går i nul, giver en afvist betaling første gang forsikringen bliver 200 kr. dyrere.

Hvad der skal betales fra din budgetkonto

Tommelfingerreglen er, at alt, der har en fast forfaldsdato, hører til på en budgetkonto. Husleje eller boliglån, el, vand og varme, forsikringer, fagforening og a kasse, internet, telefon, licens, kontingenter og afdrag på lån og gæld.

Alt det, hvor du selv bestemmer beløbet, hører til på forbrugskontoen. Grænsen er ikke, om udgiften er stor eller vigtig, men om du kan vælge den fra i en enkelt måned uden at der sker noget.

Hvad du gør med dit økonomiske råderum

Når dit personlige budget er udfyldt, står der et tal nederst. Er det positivt, er spørgsmålet, hvad pengene skal bruges til, og det er værd at beslutte på forhånd. Et økonomisk råderum, der ikke er disponeret, bliver som regel til forbrug uden at nogen har besluttet det.

En brugbar rækkefølge er denne: først en buffer på en til to måneders faste udgifter, så afdrag på den dyreste gæld, og derefter en fast opsparing til det, I gerne vil. Sæt overførslerne til at ske automatisk dagen efter lønnen, ikke sidst på måneden. Penge, der først flyttes til sidst, bliver sjældent flyttet.

Er tallet negativt, fortæller dine indtægter og udgifter dig, hvor stort hullet er, og det er langt lettere at lukke et hul, du kender størrelsen på. Start med de faste udgifter, for det er der, de varige besparelser ligger, og brug de variable til den kortsigtede tilpasning.

Har du gæld, skal den med i budgettet

Gæld hører til blandt de faste udgifter, men den fortjener et selvstændigt kig. Afdrag og renter skal ind i skemaet som alt andet, og derudover er det værd at skrive den samlede gæld op ét sted: hvor meget, til hvem og til hvilken rente.

Det er den oversigt, de fleste aldrig laver, og den afgør, hvilken gæld der skal betales af først. Et forbrugslån eller en kassekredit til 15 til 20 procent koster væsentligt mere end et boliglån, og en krone ekstra af på den dyre gæld er den bedst forrentede opsparing, du kan lave.

Har du flere små lån, kan et samlet overblik også vise, om det kan betale sig at lægge dem sammen. Det kræver, at du kender renten på hvert enkelt, og det tal står sjældent noget sted, før man leder efter det.

Hold budgettet opdateret, når økonomien ændrer sig

Et budget er ikke et dokument, du laver én gang. Det er et værktøj, der skal følge din økonomi, og det betyder to ting.

Det ene er den løbende kontrol: sammenlign en gang om måneden det, du budgetterede med, mod det, der faktisk blev brugt. Afvigelserne fortæller, hvor budgettet er urealistisk, og de skal rettes i budgettet, ikke bare i adfærden.

Det andet er de større ændringer. Får du ny løn, skifter du bolig, kommer der et barn, eller ændrer din indkomst sig ved jobskifte eller barsel, så gem dit budget som det er, og lav et nyt. Når din indkomst ændrer sig, ændrer alt andet sig med den, og så er det nemmere at lægge dit budget forfra end at lappe på det gamle.

Gennemgå desuden dit personlige budget en gang om året, selv om intet er ændret. Priser stiger, abonnementer fornys, og forsikringer, der var billige for tre år siden, er det sjældent stadig.

Tre vaner, der får budgettet til at holde

• Kig på det samme dag hver måned. Læg det i kalenderen dagen efter lønnen går ind. Et budget, du kigger på, når du er bekymret, er et budget, du kun kigger på, når det er for sent.
• Gem dit budget hver gang, du lægger et nyt. Så kan du se udviklingen over år og ikke kun status i dag. Det er også det eneste, der kan vise, om dine ændringer rent faktisk virkede.
• Ret budgettet, ikke virkeligheden. Bruger du hver måned 1.000 kr. mere på mad, end der står, er tallet forkert. Skriv det rigtige ind, og find pengene et andet sted.

Er du mere til pen og papir?

Skabelonen kan printes, og der er intet i vejen med at lægge dit budget i hånden. Regnearket regner selv, men princippet er det samme: skriv alle poster op, læg hver gruppe sammen, og træk udgifterne fra indtægterne.

Det, der afgør, om et budget virker, er ikke formatet. Det er, om du har fået alle poster med, og om du kigger på det igen om en måned.

Budgetskema til automatisk udfyldelse

Regnearket virker, men det kræver, at du selv taster tallene ind og holder dem opdateret. Ønsker du i stedet, at posterne placerer sig selv i dit budget, kan My Money App gøre det for dig.

Appen henter posteringerne fra din bank og sorterer dem automatisk, så du altid har et opdateret overblik over din økonomi med de seneste tolv måneders udgifter. Du kan se dine faste udgifter, dit forbrug og dit rådighedsbeløb samlet ét sted, og du følger med i, hvor mange penge du har tilbage, mens måneden går, i stedet for bagefter.

Det løser det, der får de fleste til at opgive et regneark: ikke selve budgettet, men arbejdet med at holde det ved lige måned efter måned.

Du kan prøve gratis resten af den igangværende måned. Derefter koster den 39 kr. om måneden eller 299 kr. om året, og der er ingen binding.

Hvad siger kunderne?

Sådan oplever vores brugere at få styr på deres økonomi med én samlet app.

FAQ om budget og budgetskema

Hvordan laver man et budget?

Start med alle dine indtægter efter skat. Træk derefter dine faste udgifter fra, så de variable, og afsæt til sidst en post til uforudsete udgifter. Det, der står tilbage, er dit rådighedsbeløb. Brug tal fra netbanken, ikke skøn.

Hvordan ser et budgetskema ud?

Et budgetskema har fire grupper af poster: indtægter, faste udgifter, variable udgifter og uforudsete udgifter. Nederst står forskellen mellem indtægter og udgifter. Vores gratis budgetskema er sat op sådan, og du kan lægge dine egne poster til.

Hvordan laver man et budgetskema i Excel?

Lav en kolonne til poster og en til beløb, og gruppér posterne i de fire kategorier. Læg hver gruppe sammen med SUM, og træk udgifterne fra indtægterne nederst. Vil du springe opsætningen over, kan du hente vores skabelon, hvor formlerne allerede ligger i arket.

Hvad er 50/30/20-reglen?

50/30/20-reglen deler din indkomst efter skat i 50 procent til faste udgifter, 30 procent til forbrug og fornøjelser og 20 procent til opsparing og afdrag på gæld. Den er en tommelfingerregel, ikke et krav, men den er nem at måle sit eget budget op imod.

Hvor ofte skal jeg opdatere mit budget?

Se på det en gang om måneden og sammenlign budget mod faktisk forbrug. Lav et nyt budget, når din økonomi ændrer sig mærkbart, og gennemgå det under alle omstændigheder en gang om året.

Hvorfor er et budget vigtigt?

Fordi det viser, om indtægterne dækker udgifterne, før det er for sent. Det gør det lettere at betale alle dine regninger til tiden, at spare op, og at svare banken, hvis du vil låne til bolig eller bil.

Hvad er forskellen på en budgetkonto og en forbrugskonto?

En budgetkonto bruges udelukkende til faste udgifter, der betales via betalingsservice. En forbrugskonto rummer resten, altså dit rådighedsbeløb. Opdelingen betyder, at du ikke kan komme til at bruge pengene til huslejen på noget andet.

Hvad skal to personer leve for om måneden?

Bankerne regner med ca. 12.250 kr. om måneden i rådighedsbeløb for samlevende, altså efter at alle faste udgifter er betalt. Det er et minimum, og de fleste par har brug for mere, hvis der også skal være plads til ferier, fritid og opsparing.

Hvordan får jeg overblik over min økonomi uden at bruge lang tid på det?

Læg budgettet én gang ordentligt, og sæt dine faste udgifter til at blive betalt fra en budgetkonto. Derefter tager den månedlige kontrol ti minutter. Vil du helt undgå at taste tal ind, kan en app hente posteringerne fra banken og sortere dem for dig.