Rådighedsbeløb
Rådighedsbeløb er et nøglebegreb, når du vil have styr på din privatøkonomi. Dit rådighedsbeløb viser, hvor mange penge du reelt har til rådighed til mad, transport og fornøjelser, når alle faste udgifter er betalt.
Hvad er et rådighedsbeløb?
Et rådighedsbeløb er de penge, du har tilbage, når alle dine faste udgifter er betalt. Regnestykket er det samme, uanset hvem der regner: din indkomst efter skat minus udgifterne, der ligger fast. Det, der står tilbage, er dit rådighedsbeløb for den måned. Begrebet rådighedsbeløb bruges både i dit eget budget, i banken når du vil låne penge, og hos Gældsstyrelsen ved gældssanering, og derfor har størrelsen af dit rådighedsbeløb stor betydning for din økonomi.
Definition: Et rådighedsbeløb er de penge, du har tilbage til mad, forbrug og fornøjelser, når alle dine faste udgifter er betalt.
Hvad dækker rådighedsbeløbet?
Rådighedsbeløbet dækker dine variable udgifter, altså det, der svinger fra måned til måned. Det er her, du selv bestemmer over dine penge, og det er derfor også her, der er noget at hente, hvis økonomien er stram. Typisk dækker dit rådighedsbeløb:
- Mad, husholdning og dagligvarer
- Sko og tøj samt øvrige personlige udgifter
- Transport, benzin og billetter
- Varige forbrugsgoder, altså telefon, computer eller cykel, når de skal skiftes
- Gaver, ferier og fritidsaktiviteter
- Opsparing, uforudsete udgifter og øvrige udgifter, du ikke kan forudse
Faste udgifter dækker derimod det, der er aftalt på forhånd og trækkes automatisk hver måned: boligudgifter som husleje eller boliglån, el, vand og varme, forsikringer, fagforening og a kasse, telefon og internet, afdrag på gæld og lån samt ejendomsskatter. Grænsen mellem faste og variable udgifter er værd at holde skarp, for en regning, du glemmer at kalde fast, dukker op igen som en uventet post midt i måneden.
Hvordan beregner du dit rådighedsbeløb?
Beregningen tager tre skridt. Først samler du de samlede indtægter efter skat, som husstanden har: løn, SU, pension, boligstøtte, børnepenge og andet, der går ind på kontoen. Dernæst lægger du alle faste udgifter sammen. Til sidst trækker du udgifterne fra indkomsten, og så har du dit månedlige rådighedsbeløb.
| Eksempel: par uden børn | Kr. pr. måned |
|---|---|
| Løn efter skat, to voksne | 44.000 |
| Boliglån og ejendomsskat | -11.500 |
| El, vand og varme | -2.200 |
| Forsikringer, fagforening og a kasse | -3.100 |
| Bil, telefon og internet | -4.900 |
| Afdrag på gæld | -1.800 |
| Rådighedsbeløb | 20.500 |
Tallet er kun så præcist som de udgifter, du husker. De fleste tror, de har flere penge til rådighed, end de har, fordi kvartalsvise regninger og årlige betalinger ikke er delt ud på tolv måneder. Regn dem med, og du får et månedligt rådighedsbeløb, der holder hele året.
Hvor stort et rådighedsbeløb skal man have?
Finanstilsynet har sammen med Forbrugerombudsmanden lavet en vejledning med satser, som banker og realkreditinstitutter bruger som pejlemærker, når de vurderer, om din økonomi hænger sammen. Finanstilsynet lægger sig på disse niveauer:
- Ca. 7.250 kr. om måneden for enlige
- Ca. 12.250 kr. om måneden for samlevende
- Ca. 2.000 til 3.500 kr. ekstra pr. barn, stigende med barnets alder
Satserne er minimumskrav, ikke et mål. Vil du låne penge til at købe hus eller lejlighed, ser banken typisk på dit reelle forbrug de seneste seks til tolv måneder og antager, at det fortsætter. Har du levet for flere penge end satserne, er det dit eget forbrugsniveau og ikke Finanstilsynets tal, bankerne regner videre på. Størrelsen på det lån, du kan få, følger derfor det rådighedsbeløb, du faktisk lever med i dag.
Anbefalede rådighedsbeløb i Danmark
Skal pengene række til mere end opretholdelse af det nødvendige, ligger et realistisk niveau højere end minimumssatserne. De anbefalede rådighedsbeløb herunder er, hvad en dansk husstand i praksis har brug for, når både fritidsaktiviteter, ferier og lidt at lægge til side skal være med. Er I en familie, stiger behovet med hvert barn, og rådighedsbeløbet skal følge med:
| Husstand | Anbefalet rådighedsbeløb pr. måned |
|---|---|
| Rådighedsbeløb 1 voksen | 7.000 til 8.500 kr. |
| Rådighedsbeløb 2 voksne | 12.000 til 14.000 kr. |
| Rådighedsbeløb 1 voksen 1 barn | 8.000 til 10.000 kr. |
| Rådighedsbeløb 1 voksen 2 børn | 9.000 til 11.000 kr. |
| Rådighedsbeløb 2 voksne 1 barn | 13.000 til 15.000 kr. |
| Rådighedsbeløb 2 voksne 2 børn | 14.000 til 16.000 kr. |
| Rådighedsbeløb 2 voksne 3 børn | 15.000 til 18.000 kr. |
| Rådighedsbeløb pensionist | 6.000 til 8.000 kr. |
| Rådighedsbeløb studerende | 4.000 til 6.000 kr. |
Rådighedsbeløb når du vil købe bolig
Ved boligkøb har dit rådighedsbeløb stor betydning, fordi det afgør, hvor mange penge du kan låne. Banken og realkreditinstituttet regner på, hvad der er tilbage, når de nye boligudgifter er betalt: boliglån, ejendomsskat, forsikring og vedligeholdelse. Vil du købe bolig om et år, er det værd at lægge forskellen mellem din nuværende husleje og den kommende ydelse til side allerede nu. Så kan du dokumentere over for banken, at familiens økonomi bærer den nye bolig.
Ved leasing af bil bliver dit rådighedsbeløb lavere, fordi den månedlige ydelse er en fast udgift på linje med et lån. Ved gældssanering er rådighedsbeløbet de penge, du har tilbage til dagligdagen, efter faste udgifter og betaling til kreditorer er trukket fra. Her fastsætter Gældsstyrelsen satserne, og de ligger tæt på minimumsniveauet.
Sådan forbedrer du dit månedlige rådighedsbeløb
Du kan få et større rådighedsbeløb uden at ændre din løn. Det handler om at flytte penge fra de faste udgifter, du ikke tænker over, til noget du selv bestemmer over. Fem greb, der virker på de fleste husstande:
- Gennemgå dine abonnementer og streamingtjenester, og opsig dem, du ikke bruger.
- Hent tilbud på forsikringer, og bed banken om at genforhandle renten på dine lån og din gæld.
- Lav et realistisk budget, hvor alle regninger er fordelt på tolv måneder.
- Sæt et fast beløb til side som opsparing til uforudsete udgifter, så en tandlægeregning ikke bliver til et forbrugslån.
- Følg dit forbrug løbende i stedet for at gøre status, når måneden er gået.
Få nemt overblik over økonomien med My Money App
My Money App henter dine posteringer automatisk fra banken og sorterer dem, så du kan se dine faste udgifter, dine variable udgifter og dit rådighedsbeløb samlet ét sted. Du slipper for at taste tal ind i et regneark, og du kan følge med i, hvor mange penge du har til rådighed, mens måneden går, i stedet for bagefter.
Du kan prøve appen gratis resten af den igangværende måned. Derefter koster den 39 kr. om måneden eller 299 kr. om året, og der er ingen binding. Har du spørgsmål til dit rådighedsbeløb, er du velkommen til at kontakte os.
FAQ om rådighedsbeløb
Hvad er et normalt rådighedsbeløb?
For enlige regner bankerne med ca. 7.250 kr. om måneden og for samlevende ca. 12.250 kr. Det er minimumssatser, og de fleste har brug for et højere rådighedsbeløb, hvis der også skal være plads til fritidsaktiviteter, ferier og uforudsete udgifter. En familie mærker forskellen tydeligst, fordi rådighedsbeløbet skal dække flere personer.
Hvad er Gældsstyrelsens minimums rådighedsbeløb?
Ved gældssanering ligger minimumsbeløbet omkring 7.240 kr. for enlige og ca. 12.280 kr. for par uden børn. Har familien to børn i alderen 7 til 17 år, lægges der ca. 7.260 kr. oveni.
Hvad er 50/30/20-reglen?
50/30/20-reglen deler din indkomst efter skat i 50 procent til faste udgifter, 30 procent til variable udgifter og fornøjelser og 20 procent til opsparing og afdrag på gæld. Den er en tommelfingerregel, ikke et krav, men den er nem at måle sit eget rådighedsbeløb op imod.
Hvorfor er det vigtigt at kende sit rådighedsbeløb?
Fordi dit rådighedsbeløb er det tal, banken vurderer dig på, og det tal, der afgør, om hverdagen hænger sammen. Kender du rådighedsbeløbet, ved du på forhånd, om du kan låne penge til en bolig, hvad du kan spare op, og hvornår du er nødt til at skrue ned. Det er den ro i økonomien, de fleste er ude efter.