Madbudget
Et madbudget er det beløb, du hver måned sætter af til mad og drikke. Det er en af de poster i budgettet, der hurtigt kan løbe op, fordi vi handler ind flere gange om ugen. Med et fast beløb får du bedre styr på, hvad du bruger, og hvor meget du har tilbage resten af måneden.
Her får du hjælp til at beregne dit eget madbudget og et overblik over, hvad der er et realistisk beløb for forskellige husstande i Danmark.
Hvad er et madbudget?
Et madbudget er det beløb, du hver måned afsætter til mad og drikke. Det dækker typisk dine indkøb i supermarkedet, men kan også omfatte takeaway og restaurantbesøg. Madbudgettet er en del af dit rådighedsbeløb, altså de penge, du har tilbage, når dine faste udgifter er betalt.
Ifølge Danmarks Statistik går omkring 11 procent af en gennemsnitlig husstands samlede forbrug til fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer. Det er derfor en post, der er værd at holde øje med. Selv mindre indkøb kan tilsammen gøre en mærkbar forskel på økonomien.
Kort fortalt: Dit madbudget er det beløb, du hver måned sætter af til mad, drikkevarer og husholdningsvarer. Det hjælper dig med at holde styr på indkøbene og sikre, at der også er penge til resten af månedens udgifter.
Hvad dækker madbudgettet?
Dit madbudget omfatter de udgifter, du har til mad og drikke i løbet af måneden. Det er en variabel udgift, som kan ændre sig afhængigt af årstiden, særlige begivenheder og dine indkøbsvaner.
Typisk omfatter madbudgettet:
- Dagligvarer som kød, fisk, grøntsager, frugt, brød, mejeriprodukter og kolonialvarer.
- Drikkevarer som kaffe, te, juice og sodavand.
- Husholdningsartikler som rengøringsmidler, toiletpapir, opvasketabs og bagepapir.
- Takeaway, restaurantbesøg og frokost uden for hjemmet.
- Mad til højtider, fødselsdage og gæster.
Du bestemmer selv, om øl og vin skal indgå i madbudgettet eller høre under fornøjelser. Danmarks Statistik opgør fødevarer, alkohol og restaurantbesøg hver for sig. Det kan også være en fordel i dit eget budget, hvis du gerne vil vide mere præcist, hvad pengene går til.
Det er samtidig en god idé at være konsekvent med, hvad du medregner. Supermarkeder sælger også tøj, blomster og medicin, som ikke hører til i madbudgettet. Hvis alle køb fra supermarkedet tæller med, får du et forkert billede af, hvad du faktisk bruger på mad. Afgør derfor, hvilke udgifter der hører til i de enkelte kategorier, og hold fast i den opdeling.
Hvordan beregner du dit madbudget?
Vil du finde ud af, hvor meget du bruger på mad, er det en god idé at tage udgangspunkt i dine faktiske indkøb. På den måde får du et realistisk budget, der passer til din hverdag og økonomi.
Du kan beregne dit madbudget i tre trin:
- Find dit nuværende forbrug. Gennemgå dine kontoudtog for de seneste tre måneder. Læg køb i supermarkeder, hos bageren og på takeaway sammen, og beregn dit gennemsnitlige forbrug pr. måned.
- Tilpas beløbet til din økonomi. Overvej, om dit nuværende forbrug passer til din husstand og dit rådighedsbeløb. Hvis ikke, kan du justere budgettet.
- Lav en ugentlig ramme. Fordel månedsbeløbet på uger, så du lettere kan følge med i forbruget og se, om du holder dig inden for budgettet.
Her er et eksempel på et madbudget for en familie med to voksne og to børn.
| Eksempel: 2 voksne og 2 børn | Kr. pr. måned |
|---|---|
| Ugentlige indkøb, 1.000 kr. pr. uge | 4.300 |
| Småindkøb mellem de store indkøb | 600 |
| Husholdningsartikler | 300 |
| Højtider, fødselsdage og gæster | 300 |
| Takeaway og restaurant | 700 |
| Samlet madbudget | 6.200 |
Husk, at en måned består af lidt mere end fire uger. Hvis du eksempelvis bruger 1.000 kr. om ugen på indkøb, svarer det til cirka 4.300 kr. om måneden og ikke 4.000 kr.
Det er også en god idé at sætte penge af til fødselsdage, højtider og gæster hver måned. Så er der allerede plads i budgettet, når de ekstra udgifter opstår.
Hvor stort et madbudget skal man have?
Der findes ikke ét fast beløb, der passer til alle husstande. Dit madbudget afhænger blandt andet af, hvor mange I er, børnenes alder, jeres madvaner og hvor ofte I spiser ude.
Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse viser, hvad forskellige danske husstande i gennemsnit brugte på fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer i 2024:
- Gennemsnitlig husstand: ca. 3.490 kr. om måneden.
- Enlige under 60 år uden børn: ca. 1.810 kr. om måneden.
- To voksne under 60 år uden børn: ca. 3.480 kr. om måneden.
- Enlige med børn: ca. 3.210 kr. om måneden.
- To voksne med børn: ca. 5.480 kr. om måneden.
Beløbene dækker kun indkøb af fødevarer og drikkevarer. Restaurantbesøg og hoteller kommer oveni med et gennemsnit på omkring 2.300 kr. om måneden pr. husstand.
Brug tallene som pejlemærker frem for faste mål. Dit eget forbrug kan sagtens ligge både over og under gennemsnittet.
Det er heller ikke billigt at handle ind i Danmark sammenlignet med resten af Europa. Ifølge Danmarks Statistik ligger priserne på fødevarer omkring 19 procent over EU-gennemsnittet. Selvom priserne i maj 2026 ligger omkring 0,3 procent lavere end året før, er de fortsat høje sammenlignet med tidligere år.
Anbefalet madbudget i Danmark
Hvis du gerne vil have en idé om, hvor meget du skal sætte af til mad hver måned, kan du tage udgangspunkt i beløbene herunder.
De anbefalede beløb dækker dagligvarer og husholdning og giver plads til lidt variation i hverdagen. Takeaway og restaurantbesøg kommer oveni, hvis du ønsker at holde de udgifter adskilt.
| Husstand | Anbefalet madbudget pr. måned |
|---|---|
| 1 voksen | 1.800-2.500 kr. |
| 2 voksne | 3.400-4.500 kr. |
| 1 voksen og 1 barn | 3.000-3.800 kr. |
| 2 voksne og 1 barn | 4.400-5.200 kr. |
| 2 voksne og 2 børn | 5.300-6.500 kr. |
| Studerende | 1.500-2.200 kr. |
Madbudget 1 voksen
Når du bor alene, skal du selv betale for alle indkøb. Samtidig sælges mange fødevarer i pakker, der kan være svære at nå at bruge, før de bliver for gamle. Derfor kan madbudgettet pr. person være højere for enlige end for større husstande.
Danmarks Statistik viser, at enlige under 60 år uden børn i 2024 bruger omkring 1.810 kr. om måneden på fødevarer og drikkevarer.
Et madbudget på 1.800 til 2.500 kr. om måneden er derfor et fornuftigt udgangspunkt. Det svarer til cirka 60-80 kr. om dagen. Du kan få pengene til at række længere ved at fryse rester ned, planlægge dine måltider og købe større pakker, når der er gode tilbud.
Madbudget 2 voksne
Når I er to voksne i husstanden, kan I dele mange af udgifterne. Det gælder blandt andet større indkøb, hvor én pakke ofte rækker til flere måltider.
Danmarks Statistik viser, at to voksne under 60 år uden børn i 2024 bruger omkring 3.480 kr. om måneden på fødevarer og drikkevarer.
Et månedligt madbudget på 3.400 til 4.500 kr. er et realistisk udgangspunkt. Spiser I ofte ude eller har gæster, er det en god idé at sætte ekstra penge af til de udgifter.
Madbudget 1 voksen og 1 barn
Når du har et barn, skal budgettet også dække madpakker, mellemmåltider og de ekstra indkøb, der følger med hverdagen.
Enlige med børn bruger i gennemsnit omkring 3.210 kr. om måneden på fødevarer og drikkevarer ifølge Danmarks Statistik. Beløbet dækker dog børn i alle aldre, og der er stor forskel på, hvor meget et mindre barn og en teenager spiser.
Et madbudget på 3.000 til 3.800 kr. om måneden er et godt udgangspunkt. Husk også at medregne en eventuel frokostordning i vuggestue eller børnehave, hvis den ikke allerede indgår i dine faste udgifter.
Madbudget 2 voksne og 1 barn
Med et barn i familien stiger udgifterne til mad. Hvor meget afhænger blandt andet af barnets alder og appetit. Efterhånden som barnet bliver større, fylder det mere i de daglige indkøb.
To voksne med børn bruger i gennemsnit omkring 5.480 kr. om måneden på fødevarer og drikkevarer. Det tal omfatter dog også familier med flere børn og teenagere.
For en familie med ét barn er et madbudget på 4.400 til 5.200 kr. om måneden et godt udgangspunkt. Med et fast beløb til de ugentlige indkøb bliver det lettere at holde styr på udgifterne.
Madbudget 2 voksne og 2 børn
I en familie med to børn kan madbudgettet hurtigt blive en af de største poster i hverdagsøkonomien. Der skal både være plads til de store indkøb, madpakker og de små ture i supermarkedet i løbet af ugen.
Et månedligt madbudget på 5.300 til 6.500 kr. er et realistisk udgangspunkt for mange familier. Til sammenligning bruger to voksne med børn i gennemsnit omkring 5.480 kr. om måneden på fødevarer og drikkevarer.
Husk, at børnenes alder har betydning for forbruget. Teenagere spiser ofte næsten lige så meget som voksne, og det kan mærkes på indkøbsbudgettet. Et fast beløb pr. uge gør det lettere at følge med og justere, hvis udgifterne begynder at stige.
Madbudget studerende
Som studerende er der ofte ikke meget luft i økonomien, når husleje, transport og andre faste udgifter er betalt. Derfor er det vigtigt at have et madbudget, der passer til din SU og dit øvrige rådighedsbeløb.
Udeboende studerende på en videregående uddannelse får 7.426 kr. før skat om måneden i 2026. Et madbudget på 1.500 til 2.200 kr. svarer til cirka 50-70 kr. om dagen.
Det kræver lidt planlægning, men du kan få pengene til at række længere. Lav en madplan, køb basisvarer som ris, pasta og havregryn i større pakker, og gå gerne sammen med dine bofæller om indkøbene. Brug også rester fra aftensmaden til frokost dagen efter.
Sådan forbedrer du dit månedlige madbudget
Du behøver ikke gå på kompromis med maden for at få mere ud af dit budget. Ofte handler det om at planlægge indkøbene bedre, bruge de varer, du allerede har, og undgå unødvendige køb.
Her er fem enkle måder at få madbudgettet til at række længere:
- Lav en madplan. Planlæg ugens måltider, og skriv indkøbslisten ud fra det, du skal bruge. Så undgår du lettere impulskøb og unødvendige varer.
- Brug det, du allerede har. Tjek køleskab, fryser og køkkenskabe, inden du handler. Måske har du allerede ingredienser til flere måltider.
- Saml dine indkøb. Køb ind færre gange om ugen, og sammenlign kiloprisen frem for kun at kigge på pakkeprisen. Jo oftere du handler, desto større er risikoen for, at der ryger ekstra varer i kurven.
- Hold takeaway adskilt. Sæt et fast beløb af til takeaway og restaurantbesøg. Så kan du nemmere se, hvad du bruger på dagligvarer, og hvor meget der går til måltider ude.
- Følg med i forbruget. Vent ikke til månedens udgang med at tjekke, om du holder budgettet. Med en fast ugentlig ramme opdager du hurtigere, hvis forbruget begynder at stige.
Få nemt overblik over økonomien med My Money App
Det kan være tidskrævende at holde styr på alle sine indkøb og udgifter. Med My Money App får du automatisk overblik over dine posteringer, så du kan se, hvor pengene går hen.
Appen henter dine posteringer direkte fra banken og kategoriserer dem, så du nemt kan følge dine udgifter til mad, faste regninger og andre poster. Du slipper for at gemme kvitteringer og indtaste beløb manuelt i et regneark.
På den måde kan du følge dit madbudget løbende og se, hvor meget du har tilbage at bruge resten af måneden.
Du kan prøve My Money App gratis resten af den igangværende måned. Derefter koster appen 39 kr. om måneden eller 299 kr. om året. Der er ingen binding.
Har du spørgsmål til dit madbudget eller din økonomi, er du altid velkommen til at kontakte os.
FAQ om madbudget
Hvad er et normalt madbudget?
Ifølge Danmarks Statistik bruger en gennemsnitlig dansk husstand omkring 3.490 kr. om måneden på fødevarer og drikkevarer i 2024. For enlige under 60 år uden børn er beløbet cirka 1.810 kr., mens to voksne med børn bruger omkring 5.480 kr. om måneden.
Hvad der er et normalt madbudget for dig, afhænger blandt andet af husstandens størrelse, madvaner og af, om takeaway og restaurantbesøg er medregnet.
Hvor meget koster mad pr. person pr. dag?
Med udgangspunkt i de anbefalede madbudgetter i artiklen bruger du cirka 45 til 85 kr. pr. person om dagen. Enlige ligger typisk i den høje ende, fordi de ikke deler udgifterne med andre. I børnefamilier er udgiften pr. person ofte lavere, fordi mindre børn spiser mindre end voksne.
Hører takeaway og restaurant med i madbudgettet?
Det bestemmer du selv. Hvis du gerne vil have ét samlet overblik over dine udgifter til måltider, kan du medregne takeaway og restaurantbesøg. Du kan også vælge at holde dem adskilt som en del af dit budget til fornøjelser.
Det vigtigste er, at du vælger en opdeling, der passer til din økonomi, og bruger den konsekvent fra måned til måned.
Er mad med i rådighedsbeløbet?
Ja. Dit rådighedsbeløb er de penge, du har tilbage, når dine faste udgifter er betalt. Det skal blandt andet dække mad, tøj, transport og fornøjelser. Dit madbudget er altså en del af rådighedsbeløbet.
Hvorfor er det vigtigt at have et madbudget?
Mad er en af de større udgifter i hverdagen, som du selv har mulighed for at påvirke. Med et fast madbudget ved du, hvor meget du har at handle for hver måned, og du får lettere ved at opdage, hvis forbruget begynder at stige.
Det giver dig bedre mulighed for at justere indkøbene i tide og sikre, at der også er penge til resten af dine udgifter.
Klar til at få bedre styr på din økonomi?
Med My Money App får du et samlet overblik over dine indtægter og udgifter. Appen samler dine posteringer automatisk, så du kan følge dit forbrug og se, hvor meget du har tilbage.
Du slipper for manuelle regneark og får et bedre grundlag for at planlægge din økonomi.