Opsparingskonto – Buffer, Investering samt til dine ønsker og drømme

En opsparingskonto med en buffer er fundamentet for en sund privatøkonomi. En buffer eller et bufferbeløb er en sum penge til uforudsete udgifter, så du ikke behøver at trække over eller optage dyre lån, hvis vaskemaskinen går i stykker eller bilen skal på værksted.

Det er som udgangspunkt kun nødvendig med én opsparingskonto, som både benyttes til buffer for uforudsete udgifter samt opsparing til dine ønsker og drømme. Kun at have en opsparingskonto giver dig et bedre overblik.

Hvis du fristes til at bruge af din opsparing, kan du snyde dig selv med ‘ude af øje, ude af sind’ strategien, hvor du har opsparingskontoen i en anden bank. Herved fristes du ikke så nemt til at bruge af opsparingen inkl. bufferbeløbet, når opsparingskontoen er adskilt fra din hverdagsøkonomi

Opskriften er simpel: Fastsæt et bufferbeløb, som er det minimumsbeløb der ALTID skal står på opsparingskontoen som buffer til uforudsete udgifter. Alt der sparres op på opsparingskontoen udover bufferbeløbet kan du investere eller bruge til at realisere dine ønsker og drømme – en ferie, udbetalingen til en ny bil eller hus m.m.

Bufferbeløb: Hvorfor er det vigtigt?

Der kommer ALTID uforudsete udgifter. Det kan ikke undgås. Det er vigtigt at have afsat penge til de uforudsete udgifter, så de ikke vælter din økonomi.

En solid buffer beskytter mod overtræk og dyre lån, når uheldet er ude og giver økonomisk ro i hverdagen.

Eksempler på uforudsete udgifter:

Bufferbeløbet – hvordan fastsættes det?

VIGTIGT: Størrelsen på bufferbeløbet afhænger af størrelsen på din familie samt om du har hus og bil. Dertil afhænger størrelsen af bufferbeløbet også af alderen på dit hus og bil. Er dine tænder sunde eller forventer du løbende udgifter til tandlæge.

Er du alene uden børn og bor du i lejebolig uden bil, vil et bufferbeløb på 5-10.000,- kr. ofte være nok. Er du i en familie med børn og bor i ejerbolig, vil et passende bufferbeløb på 30-50.000,- kr. være mere passende.

Som boligejer bør der også tages højde for behovet for penge til kommende udskiftninger (f.eks. ny varmekilde) eller reparationsopgaver. Det bør der også spares op til

Arbejdsløshed kan også være væsentligt at tage højde for. Er du og samlever medlem af en a-kasse og har I tegnet lønsikring? Er jeres økonomi optimeret til tåle en kortere eller længere periode med arbejdsløshed. Tiderne skifter og måske ændres behovet på arbejdsmarkedet i forhold til den arbejdskraft du kan tilbyde.

TRIN 1

Fastsæt bufferbeløb

Når du beregner eller fast sætter et bufferbeløb handle det om at skabe tryghed for din privatøkonomi.

Uforudsete udgifter kommer – når de kommer – og de fleste har oplevet, at mange uforudsete udgifter kom på en gang og væltede økonomien.

Brug eventuelt 5000 kr. metoden

Start med 5.000,- kr. som buffebeløb. Hertil lægger du 5.000 til for hvert nedenstående punkt

De færreste har brug for mere end 50.000,- kr. som bufferbeløb på opsparingen.

TRIN 2

Målret din opsparing

Det er nemmere at spare op, hvis du har nogle ønsker og drømme at spare op til.

Hvad drømmer du om:

TRIN 3

Investering

Det er muligt at investere direkte fra din opsparingskonto. Det gøres ved at få tilknyttet et opbevaringsdepot til dine værdipapirer.

Herefter kan du købe og sælge værdipapirer direkte for din opsparing.

Der kan være store risici forbundet med at investere i værdipapirer, hvorfor du aldrig bør investere for mere end du kan tåle at tabe.

Du bør heller ikke investere kortsigtet for penge, som du snart skal bruge.

Du bør aldrig investere for bufferbeløbet. Bufferbeløbet bør altid stå i kontanter på din opsparingskonto, så du nemt kan hæve pengene, hvis du får uforudsete udgifter

Find flere penge til opsparing

Tilslut dig tusindvis af danskere der allerede har styr på deres penge.

GRATIS PRØVEPERIODE UDEN BINDING